Smykkepleje

Generelle råd om smykker der er lavet i 925 sterlingsølv/guldbelagte smykker :

- Alle smykker i vores sortiment er nikkelfrie, men nogle kan stadig reagere på andre metaller som sølv, messing, kobber eller guld.

- Alle smykker bliver med tiden slidte, hvilket betyder at belægningen kan blive slidt og miste glans.

- Vi anbefaler, at du ikke bærer smykkerne under rengøring, opvask, badning, sport, havearbejde, og når du sover.

- Vi anbefaler desuden, at smykket ikke kommer i kontakt med cremer, sæbe, kemikalier, hårspray, parfume, makeup og lignende, da disse slider på belægningen eller kan misfarve smykkerne.

- Man kan desværre ikke undgå, at smykkerne ilter og kan blive mørke, når de er i kontakt med luft og fugt.

- Vi anbefaler, at smykkerne opbevares i plexibokse eller tætlukkede plastposer et tørt sted, når de ikke er i brug, for at de ikke ligger og ilter og bliver misfarvet. 

- Ens PH-værdi kan også påvirke guldbelægningen, og det er derfor meget individuelt, hvordan et smykke holder og ældes.

 


Generelle råd om smykker der er lavet i stål :

Smykker der er i lavet rustfrit stål tåler både sved, creme, vand, fugt og parfume. De forgyldte smykker i stål er ofte behandlet med en PVD-belægning, som gør dem ekstremt holdbare, og slidstærke, som forlænger smykkets holdbarhed. 

Du renser dine stål smykker med en blød klud eller børste med en smule lunket vand og sæbe, men uden at ridse dem. Du kan også rense stålet med en mikrofiberklud for at fjerne eventuelt snavs. 

 

 

Ovenover har vi samlet råd fra vores forskellige smykkebrands. Man vil til en hver tid kunne læse mere specifikt om smykkepleje på de forskellige mærkers hjemmesider. 

preload spinner